Om Gevrey-Chambertin

På strækningen fra Dijon mod syd gennem Côte d’Or er Gevrey-Chambertin den første af de store kommuner. Kommunen hedder Gevrey, appellationen hedder Gevrey-Chambertin og her findes nogle af de mest berømte vinmarker overhovedet. Clos de Beze er den ældste, men nabomarken Le Chambertin er om muligt endnu mere kendt. Clos de Beze blev beplantet i år 640, hvor hertug Amalgaire forærede abbediet i Beze et stykke land. Her plantede munkene vin og det er der stadig den dag i dag. I dag kaldes marken dog Chambertin-Clos de Beze. En lokal bonde ved navn Bertin anlagde en mark ved siden af abbediets og kaldte marken Champ Bertin eller bare Chambertin. En mark som siges at være Napoleons foretrukne. Intet sted i Bourgogne findes så mørke og maskuline vine som i Gevrey-Chambertin. Aromaerne beskrives som mørke eller snarere sorte med et umiskendeligt lakridspræg. Frugten er også mørkere end andre steder i Bourgogne, men en smag af mørke kirsebær eller solbær, medens tanninerne virker stærkere end andre steder i Bourgogne. Der er beplanetet 399 ha., men herudover skal der medregnes 9 Grand Cru marker på i alt 86 ha.

Links: Gevrey-Chambertin
Der er endnu ikke tilføjet links til denne kategori
Siden dannet på: 0.22 sekunder